Hvem ejer solen og vinden?
Forestil dig, at du en dag ved morgenkaffen læser en lille notits i lokalavisen. Det er en invitation til borgermøde om et forestående VE-projekt (VE = Vedvarende Energi).
Notitsen er måske det første, du har hørt om projektet!
Men da du møder op til mødet kort efter, står det klart, at projektet allerede ligger i nogenlunde faste rammer. Det kan blive godkendt af kommunen, uden at du og resten af dem, der ikke ejer jord, har haft noget at skulle sige.
Indsigelser kan blive sendt, ja. Men vil de blive hørt i den lange planlægningsproces? Hvordan er det gået så hurtigt?
Fordi nogle lodsejere har sagt ja til at udlodde deres jord til projektudviklere mod en stor gevinst. og formentligt er der samtidigt planlagt “godbidder, bestikkelsespenge, hold-kæft-bolsjer el. lign” til lokalområdet, i form af penge til naboer og foreningslivet etc. Nogle kalde det en ny kolonitid, med “glasperler” til de indfødte. Som i nogle tilfælde også får mulighed for køb af andele i projektet, der ikke altid er fornuftige investeringer.
Er det rimeligt at udviklere alene initierer, skaber og tilrettelægger sådanne projekter? Er vinden og solens stråler ikke alles – eller måske snarere ingens – ejendom?
Og hvad betyder det for opbakningen til den grønne omstilling, når den slags aftaler bliver indgået bag om ryggen på de naboer, der får de store vindmøller og jernmarker i baghaven?
Der findes andre veje, og denne forening vil forsøge at bidrage til at føre ejerskabet tilbage til lokalområdet, menigmand, du og jeg.
Læs foreningens vedtægter, janteloven og handleplan.